Ølsmagning hos Sjaiber
Kom til ølsmagning hos Sjaiber Brewing Company på bryggeriets adresse i Hårup, og smag på et udvalg af vores mange forskellige øl.
Imens der smages på øl, vil bryggeren fortælle lidt om historien bag Sjaiber, om selve bryggeriet og de øl der bliver serveret. Der bliver desuden mulighed for at kigge ind i produktionslokalet og spørge ind til brygprocessen.
Vi skal blandt andet smage på vores seneste batch Bowen mango pale ale der er brygget med original australsk Bowen mango, vores take på en let-øl med 1 % alkohol, vores legendariske Analog kaffe stout og så tager vi en fustage juleøl frem, og snuser til hvordan den har udviklet sig siden december måned. Derudover har vi netop sat en helt ny irish dry stout over, som vi også regner med er klar til at blive smagt på.
Selve smagningen foregår på bryggeriets adresse på Mejlbyvej 656 i Hårup 8530 Hjortshøj . Der vil blive serveret salte snacks, samt en let tapasanretning, og deltagere får tilbud på 6 flaskeøl.
Der går busser fra Hjortshøj og Elev/Lystrup næsten lige til døren.
Arrangementet forventes at tage Ca. 2 timer.
Baren vil være åben efterfølgende for dem der gerne vil blive lidt længere.